Træthed på trediedagen

Træthed på trediedagen

Normalt viser vores erfaring, at trediedagen er dagen, hvor træthed og skader i stor stil bryder frem, men ikke med dette hold. Jo, vist vi er alle ømme i vores kroppe og jovist har vi blå mærker her og der, men humøret og engagementet er stadig i top. En pige kom hen lige, inden vi skulle ud på ski og bad om et vabelplaster til den anden fod. Ingen pyller eller brok. Hun skulle bare ud på ski.

Hold fire og fem havde teori om kort og kompas. Derefter var de rundt i terrænnet, hvor de selv skulle ud med kort og kompas. Der var ti poster, hvor nogle lå tæt ved løjperne og nogle lå helt off-piste. Selv de skrapeste danske "fjeld-abe-elever" måtte konstatere, at de sagtens kunne få pulsen op ved at skulle finde de forskellige poster.

Hold tre  begav sig ud på rød løjpe, som er kendetegnet ved at være en flot tur med mange spændende bakker - både op og ned. Det var en god og sjov udfordring for holdet, og som én af dem sagde, da de kom hjem: "Det har været megafedt".

Hold et og to tog på tur til lavoerne, hvor "Løjpe-maskinen" havde præpareret en dejlig bakke med en perfekt hældning til os nybegyndere. Her lærte vi at plove, dreje og endda at bremse - sådan da. Eleverne fandt på skøre gags: såsom at bruge langrendsskiene som kælk, stå på én ski og ét ben ned ad bakken. Èn af eleverne ville lære at plove og bremse. Hun knoklede på og sagde: "Hvis man ikke kan stå op ad bakken, så må man jo kravle", så det gjorde hun så bogstavelig talt. Hun tog bakken 100 gange og blev bare bedre og bedre.
På fjeldskolen må vi igen melde om en god dag med fantastiske oplevelser i sneen.
Se billeder fra tirsdagen her