Tommerup Efterskole
Sortebrovej 17
5690 Tommerup
T: 64 76 10 12
F: 64 76 10 04
E: post@tommerup-efterskole.dk

Skiskydning og alpintur

27.01.10
Vejrmeldingen havde ikke været så positiv tirsdag aften: blæst og udbredt snevejr, men på forunderlig vis fik vi igen en dag med fint solskin og blå himmel.
75 elever tog af sted til Gålå, som er et lille alpint skicenter. Da vi ankom, var alle skiene linet op til os med navn på, så inden længe var alle mand ude på ski. Eleverne skulle køre min. tre sammen på grund af sikkerheden. Nogle af eleverne tog på skiskole, hvor nogle af vores ski-instruktører fra Fagerhøi og de erfarne ski-løbere blandt lærerne lærte eleverne, hvordan man plover og drejer på alpinski. Indimellem fik vi varmet vores kolde fødder inde i ”Blåbær-caféen”, hvor den varme chokolade og pomfritterne fik ben at gå på.
De elever, der blev hjemme startede med en hyggetur på ski. Herefter var der madpakkespisning i den store lavo lige nedenfor Fagerhøi. Som overraskelse skulle eleverne til slut konkurrere i ski-skydning. Og som altid var det stærke køn bedst skydende: Tre af pigerne og én af drengene ramte 4 ud af 4.
I morgen får vi en lille tur på ski, inden vi desværre skal til at pakke for at vende næsen hjem mod Danmark igen.
Vi har haft det supergodt på Fagerhøi. Selvom vores norske skiinstruktører mente, det var ganske uretfærdigt, at vi vandt i håndboldkampen i går. (Det var det vel også…) De hængte i hvert fald et kæmpe norsk flag op i spisesalen for, at vi ikke skulle glemme, hvor vi var.
Se billeder her  
Udsigten fra toppen på Gålå skicenter
Udsigten fra toppen på Gålå skicenter

Hygge på bakken bagved lavoerne
Hygge på bakken bagved lavoerne

Skiskydning på Fagerhøi
Skiskydning på Fagerhøi

 
Webdesign: Marginal-büro