Tommerup Efterskole
Sortebrovej 17
5690 Tommerup
T: 64 76 10 12
post@tommerup-efterskole.dk

Fastelavnsfest og en velfortjent Vinterferie

18.02.12

Fastelavn er en tradition for børn i alle aldre, og derfor også en hyggelig tradition at holde på en efterskole.

Det var 9.B, der var værter for denne klasseaften, der bød på mange fantasifulde udklædninger, såsom Rasmus Klump, Pippi, Baywatch piger, Manden med den Gule Hat (fra Peter Pedal), Jægersoldat og mange, mange flere.

Køkkenet havde lavet lækker mad til os, og klassens elever stod for aktiviteter som stopdans, ballondans, spisning af snørebånd og selvfølgelig endelig, tøndeslagning. Tønderne holdt ikke helt til presset fra de store drenge, så de kom hurtigt ned. Den bedste udklædning blev kåret med Pippi som vinderen.

Aftenen sluttede af med Aftenkaffe og Fastelavnsboller i Spisesalen.

Billeder

Nu er vi så gået på Vinterferie. Det er velfortjent efter en aktiv start på året. Men mon ikke mange elever hurtigt kommer til at savne deres kammerater på efterskolen. Vi glæder os til at se dem alle igen. /MK