Dans

linjefag

– fra skoleåret 20/21

Dans linjefag

På linjefaget dans arbejder vi først med grundlæggende stilarter som hip hop, street, funk, moderne dans og jazz. På danselinjen handler det om at mærke dansen – sige noget og vise noget med den.

Du får kendskab til genrernes historie, udvikling samt forskellige koreografier. Men først og fremmest skal du have dansen ind under huden– for dig selv og i fællesskabet.

Dans er naturligvis et vigtigt element i den årlige musical for hele skolen.

Det vil vi med dig

Dans som linjefag lærer dig det grundlæggende i en hel række af dansegenrer. Senere skal du også arbejde med at sætte forskellige elementer sammen, så du kan danne dit eget udtryk. Det gør du også, når I laver koreografier for hinanden.

Måske er I nogle stykker, som laver jeres egen gruppe? Måske er du som danser til et show med et af skolen frivillige bands?

Du skal selvfølgelig optræde med linjen, når skolen lave musical og forskellige shows. I skal også prøve kræfter med shows i skolens intime mobilscene, der optræder rundt omkring i landet.

Fokus på

Mange slags dans

Opvisninger og shows

I løbet af året viser vi det, vi har lært til vennerne på skolen og til folk udefra.

Danselinjen er med, når Tommerup Efterskole laver årets musical.* Men vi skal også ud i landet og lave opvisninger, flashmobs m.v.

Måske er det dig, der skal instruere dine efterskolekammerater i en fed koreografi, I selv har lavet?

 

* I musicalugen vælger du selv, hvad du gerne vil arbejde med. Så hvis du vil prøve kræfter med noget andet end dans, er det også en mulighed.

 

Fakta om dans på efterskolen

Ugentlige undervisningstimer

Du får 6 ugentlige undervisningstimer og adgang i fritiden til skolens danselokale. Du kan kombinere med valgfag inden for både musik og bevælgelse.

Faciliteter

Tommerup Efterskole har et nyindrettet danselokale med spejle og et godt musikanlæg. Derudover har vi gode idrætsfaciliteter, hvis du vil bevæge dig endnu mere.

Niveau

Det skal se godt ud. Selvfølgelig skal det det. Men dans på Tommerup Efterskole er meget mere end blot show. Det er en samværsform og noget, vi har med hinanden. Samvær og fællesskab er vigtigere end udgangsniveauet – vi løfter i flok.

 

Dans lyder ret så godt!

Billeder og video