Tommerup Efterskole søger bogholder/regnskabsansvarlig

Tommerup Efterskole søger en deltidsansat bogholder der kan starte snarest muligt. 

Ansættelsen er ca 20 timer pr. uge, fortrinsvis i hverdage i tidsrummet 08.00-12.00. 

Da vores dygtige bogholder gennem 12 år er blevet lokket til et nyt, spændende job, søger vi nu en ny. Som bogholder bliver du en central figur i skolens dagligdag. Vi lægger stor vægt på at få et struktureret menneske med erfaring med, og flair for, regnskab og bogholderi. Kendskab til efterskoleformen og Tommerup Efterskole er en fordel, men ingen betingelse. Vi forventer, at du har erfaring med bogholderi fra tidligere ansættelser. Vi forventer ligeledes, at du har lyst til at blive en del af den helt særlige stemning, der hersker på en efterskole. 

Vi tilbyder et afvekslende og ansvarsfuldt job med familievenlige arbejdstider på en skøn arbejdsplads med højt til loftet, søde elever og gode kollegaer. På kontoret er der udover dig ansat en sekretær.

Opgaven består hovedsagelig i
  • Bogføring
  • Lønadministration
  • Fakturering
  • Budgetlægning og regnskab (i tæt samarbejde med forstanderen)
  • Forefaldende kontorarbejde
Dine kompetencer kunne være følgende
  • Bred erfaring med bogholderi og regnskab
  • Ordentlighed og blik for rettidig omhu
  • Selvstændighed og fleksibilitet
  • Integritet og evne til at operere i fortrolighed

Skriv gerne i din ansøgning, hvis du har yderligere kvalifikationer, som vil kunne bidrage til skolens liv og dagligdag. Læs mere om skolen på tommerup-efterskole.dk

Send din ansøgning til post@tommerup-efterskole.dk. For yderligere information, kontakt forstander Peter Munk Povlsen tlf: 29 28 11 72. Løn efter kvalifikationer. Ansøgningsfrist er søndag den 6. oktober kl. 24.00. Samtaler torsdag den 10. oktober.

Om skolen

Tommerup Efterskole er en almen bred, nutidig og åben skole med et folkekirke kristent livs- og menneskesyn, og vi lægger vægt på at du kan forholde dig til dette.

Det er vigtigt for os, at eleverne har frihed til selv at forme deres tro og holdninger til livet, både når de er enige og uenige.