Af Peter Munk Povlsen, forstander
Noget af det vigtigste for mig er, at Tommerup Efterskole skal være et hjem for eleverne i den tid, de bor her. Vi lever sammen, sover sammen, griner og græder sammen. Men en meget vigtig del af et hjem er også, at vi spiser sammen. Spisesituationen er en helt central del af hverdagen. Det drejer sig om meget mere end blot at få stillet sulten.
Lige nu er et nyt skoleår startet med 118 skønne elever her på Tommerup Efterskole. Netop i første del af skoleåret bruger vi fokuseret tid på måltidsfællesskabet. Der er kæmpe stor forskel på, hvad eleverne har været vant til, når de flytter ind på skolen. Nogen er vant til at maden bliver serveret på komfuret i køkkenet, og så sætter man sig og spiser der, hvor man har lyst. Det kan være foran fjernsynet, på værelset eller på køkkenbordet. Andre kommer fra en virkelighed hvor 20 forskellige fritidsinteresser har gjort at man spiste, når man havde tid. Andre igen har været vant til at familien samles om spisebordet og nyder maden sammen. Ligegyldigt hvilket måltidsfællesskab man har været vant til, så er det helt afgørende, at måltiderne på Tommerup Efterskole er centrale og en vigtig del af den måde vi er sammen på.
Vi starter ved middagsmaden og aftensmåltidet med et bordvers. Det er både en god måde at sige tak for at vi har muligheden for at sætte os til bords og få serveret alt den lækre mad vi kan spise, men det er også et godt ritual til at sætte måltidet igang som et fællesskab. Alle sætter sig og venter på, at vi er klar, så synger vi, og så bliver maden præsenteret. Først derefter begynder vi at spise.
Nogle elever synes det er gammeldags og lidt spild af tid, men langt de fleste begynder relativt hurtigt at sætte pris på, at vi sidder sammen med de samme og spiser og har tid til at dele hverdagen med hinanden.
Da vi kom tilbage i maj måned efter at have været sendt hjem på grund af Corona, var der rigtig mange ting, der var blevet mere besværlige. De nye restriktioner føltes som begrænsninger for det vi gerne ville. En af de ting som vi blev rigtig glade for var dog, at de ansatte i køkkenet pludselig kom meget mere med oppe i spisesalen. Vi havde vænnet os til at de lavede maden, præsenterede den, og så smuttede de ellers ned i køkkenet igen. Men da vi kom retur fra Corona-nedlukningen var det pludseligt et krav, at buffeten skulle være bemandet. Først var vi lidt skeptiske, men det viste sig hurtigt, at den var en super oplevelse for alle parter, elever, lærere og køkkenansatte. Eleverne begyndte at spise mere varieret, og de ansatte i køkkenet fik en tættere relation til eleverne. Vi arbejder i øjeblikket på, hvordan vi kan tage de gode erfaringer med og få videreudviklet vores måltidsfællesskab endnu mere. Vi vil hinanden og måltidet er er et unikt rum. Det handler ikke kun om mæthed, men om at se hinanden og at skabe små familiære rum, hvor der både er plads til at være træt, glad, udfordret eller nær et grineflip. Det peger ind på kernen i dét at gå på efterskole, hvor vi som hele mennesker både ser andre og selv bliver set, med alt hvad det indebærer.
