Musik linjefag

Musik som linjefag

Musik er linjefag på Tommerup Efterskole. 

På musiklinjen arbejder vi med rytmisk musik, heriblandt genrer som rock, pop, soul, singer-songwriter og mange flere. Du kommer til at bruge dit instrument – og du får en grundig indføring i forskellige former for musikteori og studieteknik.

Du kommer sikkert også til at prøve noget, du ikke lige troede, du skulle. Velkommen til et linjefag, hvor vi eksperimenterer og opnår fede resultater i fællesskab!

 

Det vil vi med dig

Du skal lære spændende genrer og instrumenterne at kende. Du skal også prøve at komponere din egen musik, så du virkelig får mulighed for at være kreativ. Det kan du enten gøre sammen med nogle fra dit hold eller individuelt.

En del får lyst til at starte bands sammen, når de laver deres egen musik.

Du skal selvfølgelig optræde på efterskolen, men vi skal også give den gas til musikfestivaler og i skolens campingvogn, der fungerer som vores mobile intimscene.

Brian og Sofie - musiklærere på #TommerupEfterskole

Brian er indstillet til Politikens Undervisningspris. Og så er han musiker og musiklærer sammen med Sofie. Mød dem begge her i et interview om musikundervisningen på #TommerupEfterskole lavet af elev Jacob Aasø 💪 Musikken? Den er såmænd Sofie og Brians egen fra deres band Stormhat :-)#tefaglighed #te1718

Slået op af Tommerup Efterskole (Officiel) i Fredag den 13. april 2018
Fokus på

Turné og musical

Turné og musical

Hvert år tager teater- musiklinjen sammen på turné rundt i hele Danmark med en forestilling, som vi skaber sammen. Det er en stor oplevelse at være afsted sammen med kammeraterne og få en forestilling til at fungere i fællesskab.

Musiklinjen er også en vigtig del af den årlige musical, hvor hele skolen står sammen om at skabe et brag af en forestilling. Her samarbejder musiklinjen med hele Tommerup Efterskole – det plejer at være en kæmpe oplevelse.

Fakta om musik på efterskolen

Ugentlige timer

Du får 6 ugentlige undervisningstimer og adgang i fritiden til skolens musiklokaler. Du kan kombinere med valgfag i band og guitar, hvis du vil have endnu mere musik på dit skema. 

Grej

På Tommerup Efterskole har vi et veludstyret øvelokale og professionelt lydstudie. Vi har også et fuldt udstyret rum til den elektroniske-musik. Her er Ableton kernen sammen med diverse multipads og controllere.

Dine undervisere

Brian Hansen og Helle Videbæk

Niveau

Vores ambition for hvert år er at få musikken til at swinge max. Din vigtigste forudsætning er, at du har lyst til lave musik – og lyst til at lære en hel del. En vigtig del af undervisningen er også, at de, der har et højt niveau, lærer videre og støtter, hvor de kan. Hvis du aldrig har rørt et instrument eller prøvet at synge, kan det nok godt blive lidt tungt at være på musiklinjen. Men du er stadig velkommen!

 

Video om musik og turné

Vlog fra turnéen 2018

Backstage på turnéen. Søren er tilfreds - og publikum gav skamros. Så er alle glade. Tak for en fed turné! Nu puster vi ud og holder påskeferie :-)PS: Hvis du ikke fik set HOLD BARE FAST I MIG, så spiller vi i Kalundborg den 5. april og på #TommerupEfterskole den 5. maj.Tak til til de to Jacob'er Aasø og Nygård for flot styring af vlog'en :-)#tefaglighed #tefrirum #tefaellesskab #te1718

Slået op af Tommerup Efterskole (Officiel) i Onsdag den 28. marts 2018
Nikoline redder verden

Nikoline redder verden. Eller i hvert fald #TommerupEfterskole's turné, som blev ramt af sygdom. Det kan du se lidt om her. Godt gået, Nikoline 💪👍Samtidig hjælper verdens-borgerlinjen med at redde lidt af resten af kloden. Det kan du se mere om på KFUM og KFUK i Danmark, som verdensborgerne instagram'er for lige nu. Se det her: https://www.instagram.com/kfumogkfukidanmark/Hav en dejlig weekend!#te1718 #tefaellesskab #tefaglighed #tefrirum

Slået op af Tommerup Efterskole (Officiel) i Fredag den 23. marts 2018

Musik lyder spændende!