Turne med musik og teater

 — 
12. juni 2017

Tre robotter, tre sygeplejersker, tre strikkedamer, tre sygdomsramte samt sange fra bandet Nephew. I starten af April var Tommerup Efterskoles musik og teaterlinje på turne rundt omkring i landet. Her spillede vi hver aften, en ny og lidt anderledes version af vores selvskrevne kirkespil, for både børn og voksne.

Hver eneste dag skulle vi sammen, både svage og stærke sætte scene og musik op, for igen at tage det ned, når aftenen og dagens stykke var ovre. Dette gjorde vi mange gange, selvom det var hårdt arbejde, havde vi det sjovt og hyggede os sammen. Når man skulle på scenen, levede man sig ind i en rolle, og sagde de replikker, man efter lang tids øvning kunne udenad, altså sådan næsten. Når man så var færdig, gik man ned fra scenen, og smed straks sin rolle væk, så fik man dejligt ros fra Søren, og nu kunne man så stå og smile opmuntrende, til en enten nervøs musiker eller skuespiller. Vi dansede, sang og grinede både af sjove replikker, men også af fejl, selvfølgelig kun dem vi vidste var fejl. Men er det egentlig ikke det turnéen faktisk handler om?

Vi var mange forskellige steder, kirker, friskoler og en enkelt efterskole som vores egen, allesammen så forskellige, at man hver gang skulle lave stykket om. Da vi var på efterskolen, tror jeg egentlig, at vi alle var enige om, at det ville blive en af de mest ligegyldige optrædener vi ville få, vi havde lige lavet en af de bedste forestillinger på en friskole nogle timer inden. Vi mente alle, at dette kun var en efterskole, at unge ville være ligeglade med det vi lavede - vi tog fejl. Med både store fejl og små skavanker fik vi noget af den bedste respons vi kunne få, de sang med, de grinede og mange kom hen og snakkede med os bagefter.

Da Turnéen var slut, sluttede vi den af med en hyggelig overnatning hjemme ved Søren, her skulle vi alle sige hvad vi syntes om Turnéen. Jeg syntes selv at den har været så fantastisk, vi har på så få dage, skabt et stort sammenhold mellem musik og teater, samt nye venner på kryds og tværs. Jeg tror, at alle som var med til turnéen, er enige om, at både musikere, sangere og skuespillere har udviklet sig gennem hele turnéugen. Vi har både udviklet os i vores roller, men mange blandt andet mig selv også personlighedsmæssigt.

Skrevet af Marie Tinggaard

 

 

 

Tommerup Efterskole
Sortebrovej 17
5690 Tommerup
Telefon: 64 76 10 12
[email protected]

Copyright © 2023   ─  Gå til elevforeningens hjemmeside

Privatlivspolitik   •   Cookies

Back to top Arrow