[et_pb_section fb_built="1" _builder_version="3.22" fb_built="1" _i="0" _address="0"][et_pb_row _builder_version="3.25" background_size="initial" background_position="top_left" background_repeat="repeat" _i="0" _address="0.0"][et_pb_column type="4_4" _builder_version="3.25" custom_padding="|||" _i="0" _address="0.0.0" custom_padding__hover="|||"][et_pb_text _builder_version="3.27.3" background_size="initial" background_position="top_left" background_repeat="repeat" _i="0" _address="0.0.0.0"]I marts var jeg sammen med en flok kollegaer fra skolen samt ca. 1300 andre efterskolemennesker til efterskoleforeningens årsmøde på Hotel Nyborg Strand. Det var, som altid, en fantastisk oplevelse og et enormt energiboost at være så mange mennesker samlet om en fælles sag, nemlig hele Danmarks Efterskole.
Årsmødet var i år præget af en debat om demokrati i foreningen. En debat, der måske kan virke uvedkommende for nogen, men som jeg synes er enormt vigtig og relevant. Ikke bare for foreningen, men for vores dagligdag med eleverne.
Som alle andre verden over vågnede jeg op påskedag til en frygtelig og skræmmende nyhed om, at kirker og hoteller i Sri Lanka var blevet ramt af eksplosioner, og rigtig mange mennesker var blevet slået ihjel. En frygtelig, meningsløs og fuldstændig uforståelig handling som der ikke kan eller skal findes nogen som helst mening med. De fleste af eksplosionerne skyldtes selvmordsbombere - unge mennesker, der på den ene eller anden måde, havde underkastet sig et verdenssyn og helt ukritisk valgt at trække uskyldige med sig døden. Jeg tænker, at de unge selvmordsbombere har været så hjernevaskede overbeviste om, at de gjorde det rigtige, at de slet ikke fik løftet blikket og fik sat deres egen forskruede verdensopfattelse i perspektiv til resten af verden.
Samtidig med dette har vi i øjeblikket her i Danmark en samfundsprovokatør i Rasmus Paludan. Han har siden sidste sommer fået enorm meget opmærksomhed ved at rejse rundt og helt bevidst provokere særligt muslimer i ytringsfrihedens højhellige navn. I har sikkert alle sammen været forbi hans youtubekanal, og det har jeg også. Vi bliver nysgerrige, sikkert fordi Paludan går over nogle grænser og kommer med nogle udtalelser, der fremprovokerer en reaktion. Det er helt naturligt, at vores nysgerrighed bliver pirret. Men Rasmus Paludan er farlig - ikke fordi han som sådan gør noget, der er ulovligt, men fordi han bruger meningsløs provokation som et underholdningsshow til at få folk til at følge ham på youtube. Jeg har personligt meget svært ved at forholde mig til Paludans såkaldte politiske projekt, Stram Kurs, men jeg accepterer, at man i Danmark må mene, hvad man vil. Jeg er ked af, at ytringsfriheden er gået fra at være en beskyttelse af et mindretals holdninger, til at være et våben der bruges til at skabe splid og grave endnu dybere grøfter i vores samfund. Men det jeg er allermest bange for i relation til Paludan er dét, at der tilsyneladende er rigtig mange, der ukritisk følger ham, og dermed opfordrer ham til at fortsætte sit show. Men for ham er det mere end underholdning, han bruger provokationerne til at komme ud med sine politiske højreradikale holdninger.
Selvfølgelig kan man på ingen måde sammenligne terrorangrebene i Sri Lanka og Rasmus Paludans omrejsende cirkus. Der kan ikke sættes nogen som helst lighedstegn mellem hundredvis af døde i Sri Lanka og Paludans demonstrationer. Når jeg alligevel vælger at nævne begge dele, så er det for at sætte nogle ord på, hvorfor vi har efterskoler i Danmark. For dem der underkaster sig ensidige og totalitære verdensopfattelser, burde måske ligefrem tvinges på efterskole. For vores opgave på landets godt 240 efterskoler er, at man ikke ukritisk underkaster sig en ensidig og totalitær verdensopfattelse. De unge selvmordsbombere i Sri Lanka, og dem der ukritisk følger Rasmus Paludan, de burde tvinges til at komme på efterskole. De burde tvinges til at komme ud og få udfordret deres holdninger og udvidet deres horisont. Møde ansatte og andre elever, der tør diskutere og blive klogere. Verden bliver så uendelig lille, hvis vi kun omgiver os med dem, der ligner os selv. Dem, der mener det samme som os, og som kan bekræfte os i vores indimellem håbløst forstokkede og selvcentrerede verdensbillede.
Man har ret til at mene og tro på hvad man vil, men man har ikke ret til at være ukritisk og underkaste sig totalitære verdensanskuelser og trække det ned over hovedet på uvidende og uskyldige mennesker. Og i den henseende er det ligegyldigt om det er terrorister, der misbruger Islam til at retfærdiggøre et terrorangreb, eller om det er en højreradikal dansk politiker, der misbruger ytringsfriheden som underholdning til at udbrede politiske holdninger.
Peter Munk Povlsen, forstander
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
