Som musiklærer på Tommerup Efterskole bliver du en del af et stærkt hold. Sammen med vores anden musiklærer skal du være med til at videreudvikle vores musiklinje.

Dit primære fokus i musikundervisningen vil være på sangerne, mens din musikkollega primært arbejder med instrumentalisterne. Tommerup Efterskole råder over et veludstyret musiklokale, indspilningsstudie og ekstra øverum. Vi lægger vægt på, at du har lyst til alt det, der har med musik på en efterskole at gøre.

Du bliver en del af en hverdag, hvor musikken, både i fællessang og i skolens liv, har stor betydning. Vi synger sammen flere gange om dagen, og det er derfor også vigtigt, at du er klar til at spille klaver til fællessang. Udover musik skal du gerne kunne undervise i enten dansk eller engelsk, og gerne i tysk.

Til stillingen kommer naturligvis alle de andre ting, som hører til efterskolelivet – aftenvagter, weekendtilsyn og andre fælles aktiviteter.

Tommerup Efterskole er en almen bred, nutidig og åben skole med et folkekirkekristent livs- og menneskesyn, og vi lægger vægt på, at du kan identificere dig med dette.

Det er vigtigt for os, at eleverne har frihed til selv at forme deres tro og holdninger til livet, både når de er enige og uenige.

Hvis ovenstående har vakt din nysgerrighed, skal du ikke tøve med at ringe til forstander, Peter Munk Povlsen på 29 28 11 72 og høre nærmere om Tommerup Efterskole.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Hvis du har lyst til at blive en del af en arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab og højt til loftet så send din ansøgning til post@tommerup-efterskole.dk.

Ansøgningsfristen er den 31. maj kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 23.