Se opslaget om fodbold-underviser her.

Vil du være primus motor for Tommerup Efterskoles nye eSportslinje fra skoleåret 17/18?

Vi vil skabe et unikt fællesskab, hvor alle kan dyrke eSport uanset tidligere erfaring. Du vil som underviser have stor indflydelse på planlægningen og udførelsen af undervisningen med fokus på både skills, taktik og fysik.

Stillingen er en timeansættelse med ca. 10 timer ugentligt i ca. 25 uger fordelt over skoleåret. Hertil kommer turneringer og diverse øvrige opgaver. Der vil være mulighed for flere timer, hvis du har undervisningskompetence i f.eks. tysk eller fransk.

Tommerup Efterskole er en nutidig og åben skole med et kristent livs- og menneskesyn. Vi er en skole med flere linjer, som lægger vægt på elevernes møde med andre interesser og deres muligheder for at forme tro og livssyn i frihed. Vores skole er bygget op om værdierne fællesskab, frirum og faglighed siden 1906.

Ring gerne til forstander Peter Munk Povlsen på 2928 1172 og hør nærmere om Tommerup Efterskole og vores tanker om den nye eSportslinje.

Send din ansøgning til pmp@tommerup-efterskole.dk senest den 29. maj. Samtaler afholdes i uge 23.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Vi søger også en underviser til vores fodboldlinje – se opslaget her.

 

En god efterskolelærer?

Eleverne spurgte eleverne om, hvad sådan én er. Se svaret i videoen.